Hvordan laver man et ur - del 1

Al begyndelse er svær

Dette indlæg kunne jeg egentlig have skrevet for et år siden, for det var her - i sommeren 2018 - at idéen om at lave mit eget ur startede.

I dag skyder det ene modebrand op efter det andet, og har man slået sit brand fast via fx smykker eller tøj, så synes devisen at lyde, at så kan man også sælge ure.

Kasper fra Tycho Brahe Watches og jeg deler en fælles passion for ure - og vi er især optagede af vintageure - dvs. ure fra 50’erne og op til 80’erne og også historien i de ure, man dengang lavede.

Der var færre mærker dengang og de var mere autentiske.

Dansk vintage dykkerur

Kasper og jeg havde udvekslet nogle erfaringer omkring herreure generelt, da vi en dag kom til at snakke om, at vi savnede et vintage-inspireret ur på det danske marked.

Der gik nogle måneder med at samle inspiration og blive enige om, hvilken stil, vi ville have - og herefter fik vi fat i Michael, en ‘universaldesigner’, som jeg kender via mit fuldtidsarbejde.

Vores oplæg var et vintage dykkerur i en såkaldt ‘dress diver’- eller ‘skin diver’-stil, hvor meningen var, at uret ikke skulle være et professionelt dykkerur men et ur, man ville bruge hver dag, og som kunne holde til. Stilen skulle være vintageinspireret men kombineret med de designtrends, som er på mode lige nu.

Vi holdt nogle møder for at få delt viden og input, og herefter gik Michael igang med at udarbejde nogle udkast til uret udfra de meget præcise retningslinjer, vi havde givet ham - men dog med nogle ret brede rammer for, hvordan han kunne fortolke dem.

Det tog nogle måneder, og i den proces var vi også ude i forskellige Facebookgrupper for at teste designet og få feedback.

De allerførste designoplæg

De allerførste designoplæg

Tycho Brahe Watches har tidligere produceret deres lækre Nova Stella-kollektion. Den blev fremstillet via en dansk virksomhed, der har både viden og egen fabrik i Asien. Tycho Brahe Watches fik deres elegante design arbejdet ind i en urkasse, og så håndterede den danske virksomhed resten.

I vores vintageinspirerede tilfælde startede vi helt fra bunden, for vi ville gerne være med i alle dele af processen og vi ville gerne lære en masse samtidig - og finde ud af, hvad der er muligt og hvad der er knap-så-muligt ud fra de tanker, vi havde.

Vi havde på dette tidspunkt også fået fremstillet en demomodel af et lækkert læderetui, som vi ville levere urene i - et etui, man også kunne bruge som rejseetui og som var fremstillet af en lille producent i Europa.

Etui til vores ur

Første udkast på etui til vores ur

Når design går fra 2D til 3D

Da vi havde lagt os fast på et design, gik vi mere i detaljen med designet på især urskiven. Der blevet prøvet en del forskellige muligheder af, og vi blev udfordret på teknikken omkring urværket, hvor meget det fylder, hvor datofeltet sidder, hvordan det fungerer sammen med kronens placering og ikke mindst hvordan vi bedst muligt fik skitseret vores design på en måde, så vi kunne give det videre til en 3D-designer.

Omkring årsskiftet - altså et halvt år efter vi havde haft de første møder - var vi klar med vores design. Vi havde fokuseret rigtig meget på urskiven og på at få den specificeret, så det kunne blive realiseret i 3D.
Jeg fandt via Facebook Ross, en rigtig dygtig 3D-designer i England, og han var frisk på at være med i vores lille projekt.

De næste 7 måneder gik med at gå fra 2D til 3D - en fase, vi ikke havde forventet skulle tage så lang tid - men da Ross lavede det i fritiden - ligesom vi selv - så skulle det passe ind med resten af hans og vores liv.

I foråret 2019 nåede vi frem til en lækker 3D-model af vores ur, som vi var mægtig tilfredse med. Det var baseret på Seikos automatiske NH35-værk, for vi ville gerne lave et ‘rigtigt’ ur på traditionel vis - uden batteri.

Fortsættelse følger i del 2
Hvordan laver man et ur - del 1