Hvordan laver man et ur - del 3

Læs del 1 her
Læs del 2 her

En økonomisk bæredygtig vej

I sidste ende blev vi enige om, at vi ikke kunne fortsætte med de specifikationer, vi havde valgt.

Jeg brugte en del tid på at forhøre mig hos de folk, der virkelig har forstand på ure og på markedet for at finde ud af, hvordan vi ville være stillet, hvis vi valgte et schweizisk værk i uret i stedet for et Seiko-værk.

Der var generel enighed om, at et schweizisk værk er betydelig mere lækkert og populært, så jeg undersøgte vores muligheder lidt nærmere.

Selitta er et schweizisk firma, der laver automatiske urværker, som er meget lig med ETA-værker, som er det ypperste indenfor schweiziske værker - men til meget lavere priser.

Efter at have regnet på det, så blev vi enige om, at vejen frem var at benytte et Selittaværk, som nok var en del dyrere i indkøb, men som også kunne forsvare en højere pris på uret.

Den store omkostning var stadigvæk urkassen og støbeformen, og den udgift var jo ens uanset hvilket væk, vi puttede i.

Nyt urværk gav lidt uventede udfordringer

Det betød, at vi måtte tilbage til Ross og have ham til at justere vores design. Indmaden for et ur, der skal have et Selitta eller ETA-værk er ret anderledes end for et ur, der skal have et Seiko-værk, men det var faktisk ikke den største udfordring.

Datohjulet på et Selittaværk er placeret lidt anderledes ift. midteraksen end Seikos - og samtidig er det smallere.

Det betød, at vores oprindelige udformning på datofeltet desværre ikke længere var mulig - og at vi også måtte redesigne vores indikator ‘klokken 3’.

Da vi har valgt at have kronen ‘klokken 4’, gav det også udfordringer med Selittas værk, for datovisningen ville simpelthen blive lidt skæv, når den skulle vises ‘klokken 3’.

Det fik vi dog løst ved at justere lidt på kronens placering.

Uret set fra siden

Kronen er rykket - og 'lug holes' tilføjet

Oprindeligt havde vi placeret kronen ud for ‘klokken 4’. Det betød, at vi måtte lave kronen ret ‘tyk’ for at sikre, at man kunne få fat i den og justere dato, tid og optræk.

Den nye kroneplacering betød dog, at vi kunne gå tilbage til vores oprindelige krone helt tilbage fra den meget tidlige fase, hvor kronen var noget slankere, for kronens nye placering betød nemlig, at der skulle være lidt mere indhug i selve hjørnedelen af urkassen, og så kunne man bedre få greb om en slank krone.

Så skal der laves en demo

Ross fik lavet alle ændringer, og i mellemtiden havde jeg fundet en producent, som der både havde et godt omdømme og som mente, at deres leverandør af skiver kunne laves vores skive.

Tværsnit og visning af skivens hældning

Tværsnit af uret og den 'besværlige' bue yderst i orange

Udfordringen med produktionen af skiven er, at vi har nogle komplicerede elementer.
Vores urskiver buer udad mod ydersiden af uret - og samtidig skal hele ‘basen’ af urskiven være selvlysende. Den kombination kan give nogle udfordringer med, at den selvlysende del krakelerer, når urskiven buer.
Vores indikatorer er ret specielle, da de er dråbeformede. Traditionelt er indikatorer enten trykt direkte på urskiven eller små elementer, der har geometri med faste hjørner og kanter (fx rektangulære), så den del var også en udfordring.

Vi fik aftalt med producenten, at vi i første omgang kun ville have en sample/demo af urskiven.
Selve urkassen er ikke så kompliceret at lave i vores tilfælde, og vi ville ikke risikere at stå med 50 urkasser, hvis det viser sig, at ingen alligevel kan lave vores urskive.

Derfor overleverede vi i midten af august 2019 vores materiale og instrukser til producenten og bad dem lave en samplemodel af vores urskive.

Vi forventer at have en sample/demo af urskiven klar forhåbentlig primo oktober 2019...

Fortsættelse følger i del 4

Hvordan laver man et ur - del 3