Hvordan laver man et ur - del 5

Læs del 1 her
Læs del 2 her
Læs del 3 her
Læs del 4 her

Vente, vente, vente...

Ventetiden var godt nok lang. Vi ville så gerne se den sample af vores ur for at se, om uret levede op til vores forventninger eller om producenten fuldstændig havde misforstået vores design, hvilket vi stadig vurderede, der var en vis risiko for - især mht. urskiven.

Vi ville rigtig gerne vise nogle lækre 3D-billeder af uret, men vi måtte igen vurdere, om det var pengene værd.

Vi valgte fra start at være ret strikse mht. at overholde budgettet, for enhver ekstra omkostning skulle deles ud på bare 50 ure, og det ville betyde en mindre fortjeneste eller en højere salgspris.

Specifikationer på urskiven

De oprindelige specifikationer på urskiven

Money, money, money

Det er ikke unormalt, at man som nyt urmærke har et budget, der først kalkulerer med overskud på anden eller tredje kollektion, men i vores tilfælde var det jo ‘bare’ et hyggeligt samarbejde om et lækkert ur, der var startskuddet til projektet, og derfor havde vi en del fokus på ikke at ende med et underskud.

Det er ikke fordi beløbene for fx 3D-billeder eller videoer eller andet i sig selv er store, men når man lægger de mange udgifter sammen omkring hele projektet, så løber beløbet op.

Vi var samtidig nødt til at holde lidt penge tilbage til senere i forløbet, for hvis der er noget, vi har lært, så er det, at et ukendt urmærke sælger ikke sig selv. Der skal fortælles, annonceres, blogges, annonceres igen for de rigtige og meget mere - og det er ikke gratis.

Der skulle også senere tages nogle gode billeder af selve uret, remme, etui mv. til brug i webshoppen og på den hjemmeside, som vi også skulle have sat op til at repræsentere selve brandet.

Håbet var, at vi selv kunne skyde nogle gode billeder og eventuelt en enkelt video, men vi var nødt til at tage højde for, at vi måske skulle købe os til noget hjælp.

Teknisk tegning i tværsnit

Tværsnit af en lille del af den tekniske tegning

Nye udfordringer med urskiven

Endnu engang stødte vi på udfordringer med urskiven.

Producenten kontaktede os og sagde, at prisen for 2 demourskiver med selvlysende maling ville blive knap 7.000 kroner - altså bare for urskiverne!

Det er åbenbart ligemeget, om der skal forberede selvlysende maling til 2 eller 50 ure - så er prisen den samme.

7.000 kroner er ret meget for en demo/sample af en urskive, så vi endte med at be’ dem om i første omgang at lave urskiven uden ‘lumen’-effekt - dvs. hvor den ikke lyser i mørket.

Vi havde også svært ved at forklare vores ønsker til den selvlysende effekt, for vores plan var jo at have den her gråbeige urskive, som så skulle lyse hvidt i mørke.

Det er (åbenbart) en meget utraditionel måde at gøre det på. Normalt vælger man en selvlysende farve, og den har så ét look/en farve i dagslys og en anden farve i mørke.

På dette tidspunkt var vi ikke helt klar over, om vi ville ende op med den selvlysende farve, vi gerne ville have, for producenten (som trods alt har lavet mange hundrede tusinde ure) havde aldrig brugt en defineret pantonefarve som basis for lumen-effekt.

Status blev dog, at vi valgte at prioritere det tiltænkte design i dagslys, og så måtte vi tage stilling til den selvlysende effekt bagefter.

Fortsættelse følger...

Hvordan laver man et ur - del 5