Mini-guide: Forskellen på urværk

Når man skal anskaffe sig et nyt ur, kan man støde ind i forskellige udtryk, som er mere eller mindre specifikke for herreure og dameure.

Jeg vil prøve at forklare de 'buzzwords' som oftest forekommer i annoncerne - på ganske få linjer, så du er lidt bedre klædt på til at forstå, hvad dit nye armbåndsur indeholder.

Forskellen på quartz, automatiske uværker og mekaniske urværker

Langt de fleste ure i priskategorien op til ca. 3.000 kroner er normalt drevet af quartz-urværk. Et quartz-urværk er et værk, der drives af et batteri, som typisk holder et par år.

Batteriet sætter quartzkrystallen i svingninger, og så sørger en meget lille computerchip for at omdanne svingningerne til elektriske impulser, der driver små motorer og får viserne til at bevæge sig.

Dyrere ure - som fx Borgvardts 2402 - er ofte drevet af et automatisk værk. I et automatisk værk udnyttes ejerens bevægelser i omdannet form til at spænde værkets fjeder, der så afgiver energi til at drive værket. Det er den traditionelle form for urværk, der holder sig selv i gang og ikke behøver batteri.

Borgvardt 2402

Et manuelt værk er også med en fjeder, men her skal ejeren jævnligt trække uret op (fjederen), for at tiden går.

Hvor de automatiske og manuelle værker er den originale og autentiske måde at lave et ur på, så er quartz-værket det moderne valg, der samtidig holder tiden bedre end automatiske og manuelle værker.

På authentic.dk er de fleste ure, både ure til kvinder og ure til mænd, med quartz-værk, men du finder også enkelte ure med automatiske værker.