Tycho Brahe Watches - astronomi for østjyder

Det astronomiske urmærke Tycho Brahe Watches er historien om to østjyder med en forkærlighed for dansk historie, vintage design og lækre armbåndsure samt en passion om at vise, hvad dansk design kan byde på.

Kasper og Jens grundlagde Tycho Brahe Watches i 2016, hvor de også fik fremstillet deres første kollektion - Nova Stella (ny stjerne), men faktisk var det meningen, at de to østjyder ville have kaldt urmærket noget helt andet.

Kong Christian X duede ikke

'Vores oprindelig tanke var faktisk at opkalde mærket efter Christian X, fordi vi gerne ville signalere noget storslået og meget dansk", fortæller Kasper om de første skridt, de tog i forbindelse med opstart af virksomheden.

"Det viste sig dog, at kongehuset har rettigheder til alle kongenavnene, så den gik ikke", griner Kasper, der sammen med Jens bagefter blev grebet af historien om Tycho Brahe og alle hans underfundige påfund og de anekdoter, der findes om ham.

Casting af designer

Kasper og Jens havde nogle klare idéer til, hvordan uret skulle se ud, og da jagten gik ind på en designer, valgte de at lave et opslag på Designskolen i Kolding, hvor de bad designere om at byde ind.

Det valgte flere at gøre, og efter at have haft nogle stykker til samtale, var det tydeligt, at Asbjørn Mejlvang var den rette mand til at designe urene.

"Asbjørn kom med et færdigt koncept og et dansk design og havde virkelig sat sig ind i hele historien", fortæller Kasper om modellen Nova Stella, der med sine 42 mm er et oplagt valg både som herreur og dameur, hvis du er på jagt efter et lækkert ur med læderrem eller meshrem.

Dansk designede ure

Om at tage springet

Når man skal have produceret et ur, er det en langsommelig proces. Jens og Kasper valgte efter en del research at indgå et samarbejde med en leverandør i Hong Kong, som også har leveret ure til store, kendte mærker i Danmark.

”Det handler lidt om at stole på, at det man gør, er det rigtige – og at de mennesker, der skal producere ens ure også synes, det er et fedt koncept”, lyder det fra Kasper, der sammen med Jens kastede sig ud i processen med at få lavet vareprøver, teste, rette, få nye prøver for til sidst endelig at stå med den færdige vare i hånden.

”Det har været en rigtig spændende rejse, vi har begivet os ud på, og vi er ekstremt glade for resultatet indtil videre”, fortæller Kasper med henvisning til, at Nova Stella kun er første kollektion fra de østjyske drenge, der regner med, at der kommer en ny kollektion inden alt for længe.

Tycho Brahe og hans kæle-elg

Man kan ikke snakke med de to gutter uden at få et par anekdoter om Tycho Brahe serveret.

Historien fortæller, at han havde en kæle-elg, som han drak så fuld, at den faldt ned af nogle trapper og døde – og at mange af hans uimodståelige og fortræffelige indfald skyldtes hjælp fra en synsk dværg!

Uanset hvad der er anekdoter, og hvad der er sandt, så kan du være sikker på, at du får et rigtig lækkert ur i høj kvalitet – og hvor passionen skinner igennem og designet er æstetisk og utrolig elegant.

Se alle ure fra Tycho Brahe Watches

Besøg Tycho Brahe Watches’ hjemmeside

Tycho Brahe Watches - astronomi for østjyder