VEJRHØJ - da Janus inviterede sig selv på kaffe

Det unikke og danske mærke - VEJRHØJ - er på kort tid blevet anerkendt verden over for deres unikke armbåndsure i træ, som man ikke finder mage til.

Men som de fleste gode historier, så startede det hele med en passion og et ønske om at føre noget ud af livet - og at invitere sig selv på kaffe!

To generationer - ét design

Janus Aarup blev færdig på Copenhagen Business School i 2013 med en afhandling om dansk designs fremstød i USA, og allerede under eksamen designede han sit første ur - dog i et relativt enkelt design, som han vidste. at han ville kunne føre ud i livet.

For at komme skridtet videre havde nogle venner foreslået ham at kontakte den anerkendte designer Bo Bonfils, der både har designet vejrstationer for Georg Jensen samt Tom Christensen-urene (og meget andet), og til sidst tog Janus modet til sig.

Janus og Bo designer ure

Tilfældigheder ville, at Janus og Bo på samme tid var i sommerhus blot 30 minutter fra hinanden, og da Janus fandt ud af det, slog han til:

"Jeg gav faktisk ikke Bo en chance for at sige nej - jeg bankede bare på og fortalte, at det her koncept skulle ud i verden", fortæller Janus med tydelig begejstring.

Bo kunne ikke helt se idéen til at starte med, men otte timer og masser af ur-snak senere var Bo solgt, og han brugte hele den efterfølgende nat til at få grundskitsen til Nautic-kollektionen på plads, og et flot ur var skabt.

Vejrhøj Nautic 68 i zebratræ

Fra Kickstarter til Japan

En meget populær kampagne på Kickstarter gav hurtigt de fornødne midler til at sætte gang i produktionen:

"Kickstarter gav os virkelig muligheden for at komme bredt ud, og forretningsmodellen var også på plads, så vi rent faktisk kunne få en forreting ud af det", beretter Janus.

Siden er det kun gået fremad med et unikt design, der forener Bo Bonfils' kærlighed til det maritime med Janus' flair for materialevalg i forskellige træsorter i kombination med stål.

Navnet VEJRHØJ stammer fra bakketoppene fra Janus' hjemegn ved Odsherred, og logoet bag på Nautic-kollektionen er tegnet af Bo - med tydelig inspiration fra det fyrskib, han boede på i sine yngre dage.

Bagsiden af Vejrhøjs Nautic-kollektion

Senest er Japan kommet på landkortet med en crowdfundingkampagne, og med det unikke design, den ærlige historie og to mennesker med kærlighed til ure bag projektet, så har vi med garanti ikke set den sidste kollektion fra Vejrhøj endnu.

Ure fra VEJRHØJ på authentic.dk

Her i shoppen kan du købe alle VEJRHØJs ure fra Nautic-kollektionen, og authentic.dk er officiel forhandler af de fantastiske ure i træ. Størrelsen på urkassen er 42 mm, så uret kan både fungere som herreur og dameur (medmindre du har et meget smalt håndled).

Uret leveres (selvfølgelig) i en rigtig flot trækasse, og du er ikke i tvivl om, at VEJRHØJs ure er noget helt unikt - uanset om du er på udkig efter ure til mænd eller ure til kvinder.

Se alle urene fra VEJRHØJ

Besøg VEJRHØJs hjemmeside