Spørgsmål og svar

Det handler om at kunne handle trygt på nettet, så jeg har sammensat en række spørgsmål og svar, som måske kan afklare nogle af de spørgsmål, man typisk har i forbindelse med at handle ure i en webshop.

Hvor stort et ur skal jeg have?

Før i tiden var ure mindre end i dag. Trenden peger på større ure, både når det gælder herreure og dameure.

Ure til kvinder kan i dag sagtens være 42 mm i diameter - målt på urkassen uden kronen.

Gennemsnitsstørrelsen på kvindeure er i dag omkring 39 mm.

Ure til mænd har i dag en gennemsnitsstørrelse på 44 mm, men mænd med brede håndled kan sagtens bære et stort herreur på 48-55 mm.

På shoppen er dameure - ure til kvinder - defineret som op til og med 42 mm og herreure - ure til mænd - defineret som ure fra 38 mm og opefter.

Men modens lune har i høj grad udvisket forskellen mellem dame- og herreure, og nu går man med, hvad man kan li'.

Du kan finde authentic.dk's størrelsesguide til ure her

Hvilken garanti har jeg, når jeg handler på nettet?

authentic.dk er autoriseret dansk forhandler af de ure, der forhandles, og i samarbejde med producenten ydes den fulde garanti for det enkelte produkt. Dertil kommer selvfølgelig den 2-årige danske reklamationsret ifølge købeloven. Det betyder for dig, at du får fuldstændig den samme garanti som ved køb hos din lokale urmager.

Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder mit køb?

Hvis du fortryder dit køb indenfor 14 dage efter, du har modtaget dit ur, så sender du blot uret forsvarligt indpakket tilbage til mig sammen med en erklæring om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Bemærk at du har 14 dage til at sende varen retur.
Du kan sende uret retur gratis ved at henvende dig via e-mail for at få en returlabel. Når pakken modtages retur og varens stand er kontrolleret, refunderes købet. Se iøvrigt de gældende handelsvilkår vedrørende refundering.

Hvilke betalingsmuligheder har jeg?

Du kan betale med VISA/VISA-Dankort, VISA Electron (VISA Debit), MasterCard, bankoverførsel, MobilePay og Paypal.

Er det sikkert at bestille og betale online?

Faktisk er du bedre sikret ved handel online end i en fysisk butik, da din pinkode ikke kan aflures. Når du betaler med betalingskort online, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig altid mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Og du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort er blevet misbrugt i en internetbutik, der benytter Secure Socket Layer (SSL) i betalingssystemet.

authentic.dk har ikke adgang til dine kortoplysninger og kan aldrig trække et større beløb fra din konto, end du har godkendt ved bestillingen.

Hvornår hæves pengene på min konto?

Pengene hæves først fra dit kort, når din bestilling afsendes.

Er der nogen former for gebyr ifm. med min handel hos authentic.dk?

Nej, jeg opkræver ikke ekspeditionsgebyr, betalingsgebyr eller andre gebyrer.

Hvad skal jeg betale i fragt?

Alle priser er inklusive levering til nærmeste GLS pakkeshop. For et leveringstillæg på 24,- leveres din pakke helt til døren.

Hvorfor kan jeg ikke få leveret med fx PostNord eller andre?

Kvaliteten af pakkelevering hos PostNord har desværre været for nedadgående - modsat deres priser.

GLS er normalt mere stabile ift. levering, og i min lokale pakkeshop er aflevering af pakker lynhurtigt overstået via et scanningssystem.

Samtidig kan du via dit tilsendte trackinglink følge pakken fra det tidspunkt, hvor jeg har afleveret pakken i pakkeshoppen.

DAO 365 bringer også pakker ud, men de har ikke nær så mange pakkeshops som GLS og dækker dermed ikke Danmark så godt, og deres 'levering til døren' kræver at pakken er meget lille, hvilket jeg ikke altid kan overholde - afhængig af urboksens størrelse.

Jeg har derfor valgt at benytte GLS som fragtløsning.

Hvis du alligevel gerne vil benytte PostNord eller DAO, så kontakt mig, så kan vi sagtens finde ud af det.

Leverer I til andre lande end Danmark?

Ja, jeg leverer også til Sverige, Island og Finland - helt gratis! Forvent dog 5-8 hverdages ekstra leveringstid.

Er det muligt at få sendt varen til en anden adresse end min egen?

Ja, du skal bare udfylde leveringsadressen med den ønskede adresse.

Hvor lang er leveringstiden?

Leveringstiden varierer fra 2-5 dage for lagervarer samt 3-6 dage for bestillingsvarer.
Når varen gøres klar til at blive pakket, får du en mail med trackingkode, og når varen afsendes, vil du ligeledes modtage en email. Endelig modtager du en separat e-mail med din faktura.

Leveringstider for varer, som ikke er på eget lager, er alene vejledende og under forudsætning af, at varen kan bestilles hos producenten. I sjældne tilfælde kan en vare være udgået eller være i restordre. Du vil altid få besked om eventuelle forsinkelser.

Leveringstid til lande uden for Danmark tager ca. 5-8 hverdage ekstra ift. nævnte leveringstider.

Hvilke klagemuligheder har jeg?

Jeg er forpligtiget til at tilbyde Online Dispute Resolution som platform. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig direkte.

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål?

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, så tøv ikke med at kontakte mig.